Skip to content

Ugeguide hos Totally powered by écart 2022-2023

France, Provence-Alpes-Côte-d’Azur, All beautiful place in the AlpsGuides Winter Destinations

Job description

Er du afhængig af vinter, sne og stemningen i alperne? Vil du være en del af at skabe den bedste atmosfære nogensinde? Hvis du læser det og tænker, JA, så læs endelig videre og send din ansøgning, som ugeguide i alperne.

Hvad skal du lave, som guide?

I den kommende vintersæson har vi en masse glade studerende over flere uger og vi leder derfor efter guider, som kan være med til at gøre de uger til en fest, få ugerne til at køre på skinner og give den bedst mulige service til vores gæster og samarbejdspartnere.
Jobbet inkluderer:

  • Organisere afterski, fester og andre arrangementer for de studerende
  • Hjælpe med indkvartering på ankomst- og afrejsedage
  • Hjælpe gæsterne med at opbevare deres bagage i bagageriet, hvis der er behov
  • Kontakt med vores artister/DJ’s, som spiller på destinationerne

Er du stadig interesseret?

Er du klar på at tage en eller flere fantastiske uger i alperne? Kan du svare ”ja” til alle fem punkter i nedenstående checklist, så vil vi meget gerne i kontakt med lige netop dig!

  1. Du bliver aldrig træt af den fantastiske udsigt i alperne.
  2. Du er typen der tager én for holdet.
  3. Du er en humørbombe, som skaber god stemning ligegyldigt hvor du er.
  4. Du snakker flydende dansk, og mestre også det engelske sprog.
  5. Du kan tage af sted i en eller flere uger fra start januar til midt april.

Hvor kan jeg ansøge?

Vi bliver sjældent meget imponeret over et fyldt CV. I stedet leder vi efter mennesker, som viser entusiasme, motivation og interesse for at gøre dét ekstra for at skabe nogle succesfulde uger i alperne.
Gennem et praktiskøjemed er der en række betingelser, som du skal opfylde:

  • Du skal være min. 18 år gammel
  • Du skal have mulighed for at tage af sted i min. en af uddannelsesferierne
  • Du skal være dansk statsborger
  • Det er en fordel, hvis du har erfaring med at organisere og eksekvere events, fester eller sammenkomster, dog ikke et krav.

Lyder det som et drømmearbejde?

Du har næsten fået alt informationen du behøver, men et par endnu vigtigere punkter er:

  • Arbejdet som guide er ikke en gratis ferie, derimod kan du se det som ”work hard, play hard!”
  • Du har masser af tid til selv at komme ud og stå på ski, men det er helt op til dig selv, hvordan du bruger din ”fritid”
  • Du er brandets ansigt udadtil igennem hele ugen. Du kan feste og danse, men husk på, at vores gæster ser dig, som repræsentant for Totally 24 timer i døgnet
  • Der er nultolerance overfor overdreven indtagelse af alkohol 

Job requirements

Hvis du stadig er klar på udfordringen

Ansøg jobbet senest d. 5. september, og glem ikke at tilføje dine ønsker i forhold til hvilke uger du kan tage til alperne. Klik på ”Ansøg jobbet” og vi kontakter dig indenfor 10 arbejdsdage.


Vi glæder os til at høre fra dig!
Skulle du have nogen spørgsmål til jobbet er du altid velkommen til at kontakte os via jobs.abroad@sunwebgroup.com.